Navnet på båden...


På den anden side af Jorden, i det sydlige Stillehav ligger en lille Ø, Chatham Island. Derfra er der ca. 700 km til det nærmeste fastland, New Zealand. Der opdagede man for realativt få år siden en histil ukendt Albatros race.

På trods af de sydlige himmelstrøg, blev den nye race døbt "Royal Northern Albatross".

Det inspirerede os til at navngive vores båd, North Albatros og Chatham Island som en mulig langturs destination - så kan du nemlig ikke sejle længere væk, før du sejler hjemad igen.


Altid AL...


Vi følte dog, at ordet "Royal" var noget i overkanten til vores båd, tilgengæld havde vi nok mere "Nord" i os end disse sydlige havfugle.


Vi føler os således trygge med navnet- også fordi projektets yngstedeltagere bærer navneneAlfred, Alvilda og Alvind, som alle starter med AL - ligesom Albatrossen. Således er kærligheden lagt ind i navnet.

Sidst men ikke mindst er albatrossen sømandens allierede og beskytter. Sagnet fortæller, at den store fugl bærer på en sømands sjæl.